onsdag den 11. april 2012

Halløj!

Vi har nu forladt vores "ydmyg" hjem på den lille bakketop, Monte Placido, på den lille halvø Samana i den nordøstlige del af Den Dominikanske Republik.


Vi havde 25 meget spændende dage i den del af landet. Vi konstaterde, at Den Dominikanske Republik er et stort land, hvor især afstandede bliver meget store som følge af en meget dårlig infrastruktur - vi nåede derfor ikke at komme til den modsatte ende af landet, på grænsen til Haiti!


Søndag morgen tog vi til et Resort nær La Romana, ca. 1½ times kørsel øst for hovedstaden i det sydøstlig hjørne af landet. Her er vi indlogeret til lørdag den 14/4 hvor vi flyver til San Fransisco.



Resortet hedder Cadaques Caribe og kan tilbyde alt hvad børn drømmer om. Kæmpe legevandland, en stor pool, spillerum, fantastik strandområde helt op til resortet og alverdens store legeredskaber i en indhegnet

Vores første aftensmåltid på dette Resort, på resortes egen Ocean-Restaurant, havde de en dejlig fiskeret på menuen som Aske valgte at indtage til aftensmad. Præcis 4 timer efter, at have indtaget denne fiskeret vågnede han og havde det styrtende dårligt. Derpå begyndte, ca. 3 timer i helvede, hvor Aske åbnede op for alle sluser!!!   Det var en meget lang nat!!  Det sluttede desværre ikke dér. For da Aske havde indtaget en meget begrænset omgang morgenmad blev han så dårlig, med svimmelhed, udslæt, ekstrem hovedpine og ømhed i alle led. Som de dårlige forældre vi jo er, så søgte vi ingen hjælp. Der skulle en rengøringsdame, der så ham lide, til at opfordre os til at tage ham til lægen. Lægen så meget bebrejdende på Anne og gentog flere gange under de næste tre timers lægebesøg, at vi skulle have kontaktet ham langt tidligere... Aske havde en seriøs madforgiftning, var ekstrem dehydreret og havde en eller anden form for allergisk reaktion. Han blev lagt i drop med det samme og lå på en briks (læs ovenpå et skab) de næste tre timer. Ind i mellem blandede lægen forskellige væsker ind i droppet, og Aske spurgte ængsteligt om det også var noget danske læger ville gøre! Ja ja da. Han har fuldstændigt styr på det, sagde Anne, der dog var lidt skeptisk, fordi lægen som svar på hvad han gav Aske i droppet, responderede at det var den dominikanske måde...Han vidste dog, hvad han gjorde, for tre timer senere og med en pose fyldt med alt muligt mærkeligt medicin kunne Aske gå fra klinikken i langt bedre stand. Så nu to dage efter døjer han kun med underligt udslæt og sporadisk ledsmerte og svimmelhed. Øv for ham!

Men vi har det jo super og vi glæder os til vores USA-tur som venter lige om hjørnet!











3 kommentarer:

  1. Godt at høre, Aske, at du er frisk igen og du er helt sikkert stadig en flot fyr - selv med udslæt. God tur til USA.
    Kh. Nete

    SvarSlet
  2. Pu-ha, sikke en omgang og stakkels Aske! Håber han bliver frisk til flyveturen. Dejligt at høre, at I bortset fra madforgiftningen, har det godt og stadig nyder livet. Skønt at læse om alle jeres oplevelser ;-) Og I ser så lækre ud på billederne :-) Stort knus AM

    SvarSlet
  3. kære Aske



    godt at du blev rask igen!!! tja, sådan kan det gå når man er ude at rejse. men det skal nu ikke afholde dig fra at prøve at spise femmed mad. det er en del af rejseoplevelsen. men naturligvis skal du og din familie altid være opmærksom på hygiejnen omkring mad. det er svært at tjekke på forhånd!! men som du ved, så skal alt mad enten steges eller koges godt. og lokalt vand kan være forurenet. coca cola er altid godt at have i nærheden, hvis maven "rumler".



    nu er du i USA, lucky you. det bliver spændende for jer alle sammen.



    ha det godt og "take care"



    knus fra farfar og kærlige hilsener fra farmor

    SvarSlet