Her i det varme Caribien, går livet sin vante gang. Tingene går fortsat meget langsom fremad og de er fortsat ikke særlig effektive, som vi jo er i Norden!!
I dag var vi på en fantastisk vandretur i bjergene, hvor målet var at nå frem til et vandfald oppe i bjerget.
Da vi nærmede os det område, hvor man skulle starte vandreturen ud fra, blev vi overhalet af en dominikaner på en motorcykel som råbte, om vi var på vej til vandfaldet!!?
Nu tænker I sikkert, kan man stole på en mand som ser sådan ud!!?? Vi fulgte ham i midlertid og to minutter efter parkerede vi bilen i skovbrynet, hvor en flok udsultet heste stod klar.
Vi vidste på forhånd, at vi skulle leje et par heste til pigerne, og at det kostede 7 kroner at gå ind i naturreservatet. Aske, Anne og jeg ville gerne vandre. En mand og en dreng på ca. 12 år trak af sted med hver deres hest, én hest med Frida på og én hest med Nanna på. Det var en fantastisk tur, hvor vi krydsede en flod et par gange, en flod med det klareste kildevand.
Aske vandrede op i bjerget, ca. 5 km med et fantastisk humør og gåpåmod. Undervejs passerede vi ananasplanter og kaffetræer. Der var frodigt og fugtigt og et rigt og fugleliv.
Gummiskoen blev gennemblødte af dejligt kølende kildevand.
Da vi nåede vandfaldet var der desværre netop ankommet en delegation af russere, måske 30 russere i alt!!!!! Jeg tror ikke, man kan rejser nogle steder hen i hele verden uden at møde ny-rige russere! De fylder bare utrolig meget... Jeg havde forvendtet, at der måske var et par stykker ved vandfaldet i forvejen!!!
Men vi fik os en kold, og tiltrængt dukkert under det smukke vandfald...
Anne og jeg beklagede over for de to arbejdssomme gueder og Anne forklarede på sit bedste spansk, at vi ville forsøge at komme retur senere eller en anden dag og aflevere lidt penge til dem - det er svært at redde denne verden!!!!
Her følger lige en række billeder fra den fine tur.....
Små boliger som vi passerede på vej mod skoven. Nogle har lidt mere end andre!!!!
Smukt langs floden..