Incredible Indianland.Kilometer efter kilometer rejser det ene spetakulære sandstensbjerg sig efter det andet. Gule, grå og grønne farver så langt øjet rækker, men uden at blive ensformigt. Hver bakke, hver klippe har sin helt egen udformning og efterlader et vy, man aldrig bliver træt af at se på.





Vi forlod grand Canyon, kørte til venstre og var sikker på, at vi stødte på en campingplads langs den hovedvej, der førte væk fra Grand Canyon af 'bagindgangen'. Hvad vi dog ikke vidste var, at vi var kørt ind i det største indianer-reservat i USA, hvor en by på kortet er en samling faldefærdige huse (læs skure), der ser ud som om, de er blevet kastet ud som en håndfuld terninger. Camping med fuld hook up er ikke en del af dette områdes begrebsverden, og vi måtte køre i meget lang tid, før vi fandt en større by, hvor vi kunne overnatte. Den lange køretur betød dog en helt fantastisk tur med øde veje og solnedgang over canyons på venstrehånd og med klipper på højre hånd. Det er lidt forstemmende at se, hvor usselt USAs moderne indianere bor. Naturen er gold og vejret hårdt. Det virker som om, der et meget skarpt skel mellem amerikas oprindelige beboere og emmigranternes efterkommere selv i dag. Desværre har vi ikke lige læst op på den del af landets historie og har måtte gætte os frem til svaret på de fleste af vores spørgsmål om indianernes levemåde i dag.

Klassisk indianerbeboelse

 

Vi krydsede efter nævnte overnatning resten af reservatet og blev ved med at overraskes og benorves over landets skønhed. Vores destination var Mesa Verde, en del af reservatet, der er gjort til National Park. Her skulle vi få lov til at bevæge os op i de bjerge, der ellers kun er forbeholdt indianerne og deres forfædre. Det var et fantastisk besøg, der gav os en fornemmelse af, hvordan indianerne for 1000 år siden levede højt i klipperne. I hele byer, der var bygget ind i klipperne. At se hvordan de udnyttede naturens rescourcer til det yderste. Som alle andre primitive folk har gjort det i hele verden. Det specielle her var at de levede på så ufremkommelige steder.
I national parken kunne man undersøge 'byer' på egen hånd, men nogen af byerne var så ufremkommelige, at en guided tur var påkrævet. Det skulle vi naturligvis prøve og meldte os til en tur til Balcony House, der skulle være den mest eventyrlystne tur.

Indianerlandsby i alkove, ca. 1000 år tilbage i tiden

Og jeg skal lige love for at vi fik eventyr/mareridt. Så meget at jeg ( Anne) lå vågen det meste af næste nat i angst over tanken om, hvor galt det kunne være gået.
Turen startede på toppen af en klippe med noget, der føltes som 1000 meter ned, Vi startede stille og roligt med en stejl trappe ned til starten af en klippe-alkov, som husene stod i. For at komme op til husene måtte vi kravle op af en 10 meter høj stige. Det er jo i sig selv ikke så slemt, men med yderligere 1000 meter ned, kan det være en skræmmende oplevelse. Derfra igennem en mørk og smal klippespalte, for at komme til de første huse. Derfra forbi helt åbne plateuer (ingen indhegning overhovedet)og igennem en så lille tunnel, at vi måtte kravle. Og så afslutte turen med at kravle 20 meter op af en klippeside! Først op af en stige, dernæst næsten lodret op af selve klippen af nogle meget lidt tydelige trin, kun rammet ind af et tyndt, faldefærdigt og 1 meter højt hegn, som det eneste der skilte os og en meget dyb afgrund fra hinanden!
Ungerne klarede det helt vildt flot og syntes vist bare, at det var spændende. Jens måtte tilstå, at det var lidt vildt, og Annes nerver lagde sig først dagen efter:-) Et sindsygt spændende og skræmmende besøg. Hvis I vil se flere billeder, så prøv at google Balcony House i Mesa Verde.

fotograferet oppe fra og ned på Anne, på vej op af klippevæggen efter at have set indianerbyen, "Balcony House"

Aske på vej op, cirka det samme sted som på billedet oven over

 Nu er vi så nået til Moab og Arches National Part i Utah, hvor vi skal tilbringe de næste dage med at vandre og river-rafte (dog kun Jens og Aske). Her er fantastisk smukt. Vi er stadig omringet af bjerge, men formationerne er nu bløde kurver og farverne er røde. Vi glæder os til at udforske stedet i morgen.

På vej mod Moab ad rute 191 West, passeret vi denne flotte klippeformation!

Billedet som tidligere ikke er blevet uploadet grundet ofte dårlig net-forbindelse:



Den spanske by, en bydel i San Diego



Den spanske by, en bydel i San Diego

Frida tjekker udsigten over Grand Canyon!

Grand Canyon - Det ligner en kulisse!



 Grand Canyon

Hoverdæmningen, ca. 100 miles fra Las Vegas, Colorado River.  En meget imponerende dæmning!