tirsdag den 17. april 2012

San Francisco....


Efter næsten 20 timers udmattende rejse ankom vi trætte og sultne til San Francisco sent lørdag aften. Vi kunne egentlig ikke huske, hvad vi havde booket at sove i, men havde dog hotellets navn. Hotel Nikko. Det lød lidt græsk, så vi forestillede os et middelpænt og mellemstort hotel drevet og ejet af en græsk emigrant. ´Nikko´viste sig at være japansk og hotellet var kæmpe stort, med svømmehal, fitnessrum og med 25 etager. Det er uden tvivl det flotteste hotel vi nogensinde har boet på. Vi bor på 21. etage, så udsigten fra Las Terranas bakketop er nu skiftet ud med højhuse. Det er fantastisk at opleve. Byen er en skøn by.

Vi har haft et par skønne solrige dage hvor vi har oplevet det allemest turistet, så som kabelbanen, Alcatraz m.v.

I dag, den 17. april afhenter vi så vores hjem for de næste 44 dage, motorhomet, som skal bringe os rundt i USA !!!












'